Grama Design

Kategori - Seneste nyt

Messetid

Messe - Grama Design

Så er sommerferien slut, og vi er tilbage på kontoret efter en skøn sommer.

Sommerferiens afslutning betyder samtidig at det nu er messetid.

Om en uge rykker vi til Nyborg, for at stille op til vores In-House messe. I det 1000 m2 store udstillingslokale præsenterer vi alle vores 550 varenumre, så der er rig mulighed for at finde inspiration blandt alle vores mange spændende nyheder.

Årets havetendens 2016

Grama Design - årets havetendens

Årets havetendens 2016: Din have skal være sund og bæredygtig

Mens moden dikteres i Milano og Paris, bestemmes havetendensen i London til verdensudstillingen Chelsea Flower Show. Det skriver Malte Abildgaard Christensen fra Bolius på Voresvilla.dk.

Ligesom moden skifter, skifter den måde vi indretter vores haver på også, og ikke mindst dikteres den af Chelsea Flower Show, som har stor indflydelse på, hvordan vores haver ser ud i fremtiden.
Ifølge Malte Abildgaard Christensen er det i 2016 især farvede stauder, kaktusser, store træer og teknologien som vinder indpas.

Skal du være med på noderne, skal du anvende spiselige urter, der gavner dit helbred og evt. anvende tørketålende planter, så du kan mindske havens vandforbrug. Fordi vi generelt lever i en tid, hvor sundhed og klima fylder i debatten, så indgår det også i vores overvejelser omkring haven”, siger fageksperten ifølge Malte Abildgaard Christensen.

Bæredygtige terracotta krukker

Mange kan godt lide at plante i krukker – ikke kun sommerblomster men også krydderurter og grøntsager, da det er en nem måde at skabe små hyggelige områder i haven. Samtidig giver det en fleksibilitet, da du nem kan omarrangere dine krukker. Ønsker du at have fokus på bæredygtighed i dit valg af krukker, så er terracotta krukker fra Grama Design oplagte. Leret krukkerne er produceret af, er et naturmateriale, som du roligt kan plante dine grøntsager og krydderurter i, ligesom de er bæredygtigt produceret.

En anden tendens som også kunne ses på Chelsea Flower Show er, at stue og havelivet i højere og højere grad smelter sammen. Denne tendens går også igen inden for havekrukker, hvor vi ser den rå stil fra boligindretning flytte med ud i haven. Er du til den rå stil, kan vi derfor anbefale vores store black soil krukker og lava stentøj.

Foråret er kommet!

Der er forår i krukkerne

Foråret er kommet tideligt i år, og det kan mærkes. Solen skinner, fuglene kvidrer og der er fuld gang i havecentrene, som alle gerne vil have sæsonens krukker ud i butikkerne med det samme.

Heldigvis vælter det lige nu ind med containere fyldt med smukke havekrukker, som bare venter på at komme ud i butikkerne.

I denne uge får vi 10 containere med varer hjem, som alle bliver sendt direkte videre ud til kunderne med det samme.

Forberedelser til foråret

Det kan godt være, at vejeret stadig byder på nattefrost, og havetanker for nogle ligger langt væk, men der er masser af ting, man allerede nu kan begynde på, hvis man gerne vil i gang med forårsforberedelserne.

I februar kan du sagtens starte på at så de første grøntsager, hvis du har et opvarmet drivhus eller bare en god vindueskarm. Allerede nu kan du derfor med fordel så tomater, agurker, chili og meget mere.

Anette såede i sidste weekend, og hendes agurker er allerede nu begyndt at spire.

Sjov og anderledes hængekrukke

Hvid hængekrukke med selvvanding

Vil du skabe stemning i huset og haven, så er den nye trend med hængekrukker lige noget for dig. Lige nu bugner butikkerne med masser af forskellige hængekrukker, og ens for dem alle er, at de skaber en skøn stemning.

Hos Grama Design har vi i år introduceret en sjov og anderledes hængekrukke i form af en Up-Side-Down krukke, hvor planten hænger på hovedet.

Krukken er designet med fokus på, at det skal være sjovt og let at holde planter.

Hængekrukke med smart selvvandingssystem

Krukken er lavet af stentøj og har den et selvvandingssystem, som er baseret på det osmotiske tryk. Det betyder, at vandet som hældes i krukkens bund, når den hænger på hovedet, langsomt siver ned til planten, efterhånden som den har brug for vand.

Samtidig vil dine planter altid søge i lysets retning, hvorfor de begynder af vokse op langs krukken, hvilket giver et cool og anderledes look.

Krukken fås i farverne hvid, sort, blå, lyserød, orange og grøn.

Størrelse: H14 Ø10,5.

Hæng dine planter på hovedet

Kærlighed til store krukker

Kærlighed til store krukker

Hos Grama Design elsker vi store krukker – og gerne rigtig store krukker.

Det eneste problem ved store krukker er, at de ofte er rigtig svære at producere. Hvis man gerne vil have de helt store krukker i sin have, skal man derfor have black soil krukker.

Krukkernes kemiske sammensætning indeholder jern, hvilket er med til at forstærke dem. Samtidig er leret iblandet charmotte (brændt stentøj), hvilket gør det muligt at fremstille meget større krukker end ved almindeligt ler, ligesom den høje forbrændingstemperatur gør krukkerne frostsikre.

Godt håndværk tager tid

Mr. Long arbejder for Grama Design i Vietnam. Han har arbejdet med produktion af krukker i 45 år og er en mand, som er stolt af sit håndværk. For håndværk det er det. Alle krukker bliver lavet i hånden.

Krukken som Mr. Long på billedet nedenfor er ved at producere er, når den er færdiglavet, 100 cm. høj og 80 cm. i diameter. Fordi alt bliver lavet i hånden, tager det ham 10 dage at lave en enkelt krukke.

En lang rejse

Når krukken er færdiglavet skal den tørre i fem dage, hvorefter den bliver brændt, hvilket tager otte dage. Efter de otte dages brænding tager det endnu fire dage, før krukken er kølet nok ned, til at man kan tage den ud af den store ovn.

Endelig står krukken færdig og er klar til den videre færd mod Danmark.

Sammen med andre black soil krukker, bliver den læsset på en lastbil og transporteret til Grama Designs lager i Vietnam, hvor den bliver pakket – først på palle og derefter i container. Herfra går turen til haven i Ho Chi Minh City, hvor containeren bliver afskibet.

Forude venter fem uger sejlads før den når havnen i Århus. Fra havnen i Århus går turen videre til Grama Designs lager på Djursland, hvor containeren bliver tømt, og den sidste del af krukkens rejse kan begynde.

Krukken bliver sendt med lastbil videre ud til et havecenter i Skandinavien, hvorefter den til sidst ender som et smukt og unikt mesterværker i måske din have.

Mr Long - en stolt vietnamesisk krukkemager med 45 års erfaring

Mr Long – en stolt vietnamesisk krukkemager med 45 års erfaring

Så når du står i din have og beundrer din flotte krukke, så husk på den lange rejse den har været på, og tænk på Mr. Long, som har brugt 10 dage på at forme netop den krukke til et helt unikt mesterværk.

Mød os på Fagmessen for Havecentre

Fagmessen for havecentre

Den 6. og 7. januar 2016 deltager vi i brancheorganisationen Danske Havecentres årlige Fagmesse for Havecentre.

Messen er den eneste af sin art i Danmark, og den henvender sig målrettet til havecentre, større blomsterbutikker og brugskunstbutikker med interesse i havetilbehør og livsstilsprodukter i Danmark og i de øvrige nordiske lande.

I 2016 bliver Fagmessen afholdt i Odense Congress Center:

  • Onsdag den 6. januar kl. 9-18.
  • Torsdag den 7. januar kl. 9-16.

Kom og besøg os og bliv inspireret til sommeren 2016.

Du finder os på stand nr. C3128.

Mr. Long – 45 år som krukkermager

Mr. Long - 45 år som krukkemager

Vi er lige nu i Vietnam, hvor vi besøger vores produktioner og udvælger nye varer til vores sortiment.

I dag besøgte vi vores black soil produktion ca. en times kørsel nord for Ho Chi Minh City. Ud over at vi fandt en masse nye og lækre varer, mødte vi Mr. Long – en mand på 60 år, som har arbejdet med produktion af krukker siden han var 15 år gammel.

Long fortalte stolt om produktionen af black soil, og hvordan han har arbejdet med dette produkt i 45 år.

Lige nu arbejdede han på produktionen af en stor black soil krukke, som når den er færdig er 100 cm. høj og 80 cm. i diameter. Alt bliver lavet i hånden, og det tager ham 10 dage før krukken er færdiglavet, hvorefter den skal tørre.

1767 - black soil krukker

Slutresultatet når Mr. Long er færdig med sin krukke.

 

 

 

 

 

 

 

 

Når krukken har tørret i 5 dage bliver den brændt i de kæmpe ovne, hvilket sker ved 1100 grader og tager 8 dage. Efter 8 dage i ovnen skal krukken nedkøle i 4 dage, før at den er kold nok til at kunne tages ud af ovnen.

Krukker og planter i vinterhi

Krukker og planter i vinterhi

Nu er det efterår, og skoven og vores haver ser skønne ud i deres smukke glødende farver.

Selvom det stadig er lunt i vejret, skal vi huske at frosten er tæt på os. Derfor er det tid til at tage dine krukker og planter i vinterhi. Det er især vigtigt at få de sarte sarte planter, som er plantet i krukker, ind i vinterhi. På den måde kan du få glæde af dine planter de næste mange år.

Planter i vinterhi kræver ikke meget pasning, men husk alligevel at give dem lidt vand i løbet af vinteren.

Her hos os har vi nu taget fuchsia, citrusplanter og pelargonier ind i vinterhi.

Vores roser i potter står ude hele vinteren, men bliver forkælet med en vinterdyne af gran.

Tid til plantning af forårsløg

Tid til plantning af forårsløg

Så er efteråret kommet, men der er heldigvis stadig gode havedage med høj sol.

Efteråret betyder, at det nu er tid til plantning af forårsløg og til at tage georginer op af jorden. Her hos os går det let, da alle er plantet i krukker.

Husk at georginer absolut ikke tåler frost, men at de skal stilles tørt og frostfrit indtil næste forår, hvor du på ny kan plante dem i krukker og få smukke sommerblomster.

De tomme krukker indbyder til nye spændende haveprojekter. Jeg har lige fået Claus Dalbys fantastisk inspirerende bog “I Potter og Krukker” i fødselsdaggave, hvor han på smukkeste vis har tilplantet stribevis af krukker med smukke tulipaner. Og da havecentrene lige nu indbyder med masser af spændende forårsløg, blev jeg i weekenden fristet, og ser nu frem til at få et væld af tulipaner i mine krukker til næste forår.

Jeg elsker at lægge forårsløg. Det er et let og sjovt projekt, hvor man samtidig med at man sætter løgene i jorden eller i krukker kan stå og drømme om det næste forår.

Anette Gram, Indehaver, Grama Design

Sorte blomster og terracotta krukker hitter

Sorte blomster og terracotta krukker hitter

Havearkitekt, designer og forfatter, Dorthe Kvist, fortalte lørdag den 22. august i Go’ morgen Danmark om hvad der hitter i haven. Her fortalte hun bl.a. at det lige nu er sorte blomster og terracotta krukker fra Grama Design som hitter i haven.

Dorthe Kvist skriver i blogindlægget “Havedesign::: Sort hitter i haven“:

Sort er dramatisk og smuk, både som blomster og bladfarve, og skaber med garanti, både dramatik og WOW faktor. Sort er også en farve der signalerer noget moderne, måske lidt maskulint, og eksklusivt. Sort er havens luksus farve – sort er den nye sort i hvertfald i haven.

Krukker i organiske farver giver modspil

De organiske farver fra Grama Designs choko terracotta krukker giver et flot modspil til blomsternes dramatiske sorte farver.

Læs hele blogindlægget fra Dorthe Kvist på www.meltdesignstudio.dk.