Grama Design

Kategori - Seneste nyt

Grama Design’s repræsentant i Vietnam

Hien - repræsentant i Vietnam

Hos Grama Design er vi rigtig glade for at kunne byde Hien La velkommen på holdet. Hien er netop blevet  ansat som Grama Designs repræsentant i Vietnam, hvor hun bl.a. skal stå for kvalitetskontrollen.

Hien er Vietnameser, men taler både dansk, engelsk og vietnamesisk, da hun er dansk gift og bosat på Langeland i sommerhalvåret.

I vinterhalvåret, som er tidspunktet hvor alle Grama Designs krukker bliver produceret, bor Hien i Saigon. Her skal hun bl.a. stå for den daglige kvalitetskontrol i produktionerne og pakkeriet.

Vi glæder os meget til samarbejdet, og til fast at have en repræsentant i Vietnam til at tage sig at de udfordringer, som kan være svære at tage sig af, når man sidder i Danmark.

Vi holder ferie uge 29-30

Ferie Grama Design

Grama Design holder ferielukket uge 29 og 30.

Vi ønsker jer alle en dejlig sommer, og håber det gode vejr fortsætter, så vi alle kan komme ud og nyde vores haver, terasser og altaner.

God sommer!

Med venlig hilsen

Anette, Trine og Marianne

Nyt showroom på Djursland

Black soil fontæner

Så står Grama Designs nye showroom i skønne omgivelser på Djursland endelig klar.

Hos Grama Design glæder vi os meget til at fremvise alle vores spændende nyheder til 2019 i vores nye showroom på kontoradressen på Djursland.

Grama Design holder til på en gammel kampestensgård i naturskønne omgivelser, hvor den gamle lade fra år 1800 er blevet omdannet til et flot showroom.

En del af showroomet er udendørs, hvor de store black soil krukker og fontæner står opstillet med udsigt til mark og sø.

Her udstiller vi alle 550 varenumre og giver alle vores kunder mulighed for at komme og vælge deres sortiment for 2019.

I ugerne 24-25 og 33-34 har vi faste messedage, hvor du vil have mulighed for at komme og vælge hvilke krukker, du skal have i sortiment til næste år. Hvis ingen af disse perioder passer ind i din kalender, så giv besked og vi sørger for at kunne tage imod en dag der passer dig.

Ved bestilling af varer på messen opnås der gode rabatter på såvel containerkøb som
palleordrer.

Produktionsbesøg i Vietnam

Anette og Trine i terracotta produktionen

Anette og Trine er netop kommet hjem fra Vietnam, hvor de har været ude og besøge alle vores produktioner og finde nye spændende varer til 2020.

Produktionsbesøg

Grama Design får varer fra 15 forskellige produktioner i Vietnam. Hvert år besøger vi produktionerne – dels for at holde øje med arbejdsforholdene – men også for at tale med dem om hvordan det går i forhold til udfordringer, nye miljøregler osv. Vietnam er et land i stor udvikling, og derfor er der også hvert år mange nye udfordringer i forhold til arbejdskraft, nye miljøregler, råvaremangler mv.

Nye spændende varer til 2020

Anette designer selv mange af varer, som du finder i Grama Designs sortiment, men vi finder også altid masser af nye spændende former og overflader, når vi besøger produktionerne.

Denne gang fandt vi ikke kun en masse spændende nye varer til vores eksisterende produktkategorier, men også to helt nye varekategorier, som vi vil introducere i 2020.

Der ud over kommer vi i 2020 til at udvide vores idendørs-sortiment betydeligt, da vi simpelthen har fundet så mange flotte nye varer, som passer perfekt ind i den rå stil, som er fremherskende i dag. Vi oplever en stigende efterspørgsel på krukker til hjemmet, da det er blevet moderne med masser af grønne planter indendørs, og den vil vi gerne imødekomme med dette nøje udvalgte sortiment.

Grama Design etablerer showroom

Det gamle og meget skæve gulv fjernes.

Vi er hos Grama Design rigtig glade og stolte over at kunne fortælle, at vi har besluttet at etablere et fast showroom på vores hjemmeadresse i skønne omgivelser på Djursland, hvor vi holder til på en smuk gammel kampestensgård på Ramten Hede.

Den gamle lade fra 1800 får nyt liv

Arbejdet med at omdanne den gamle lade fra år 1800 til et smukt og rustikt showroom er nu i fuld gang, og vi forventer at kunne slå dørene op til maj 2018.

Ud over den gamle lade bliver også en del af den gamle staldbygning fra år 1700 inddraget til showroom, ligesom vores store fontæner og black soil krukker vil få en smuk plads med udsigt til marker og sø.

Det hele ser meget råt og koldt ud lige nu, men om et par måneder vil her være lysegrønt og fyldt med inspiration og flotte krukker.

Grama Design In-House messe

Vi er i fuld gang med vores årlige In-House messe i Nyborg på Fyn.

Alle vores ca. 550 varenumre er stillet op, og havecentre og butikker har mulighed for at sammensætte deres helt personlige sortiment til levering i foråret 2018.

Messen er åben i uge 33 og 35, så hvis du endnu ikke har booket tid til at komme og besøge os, og handle ind til næste år, kan I nå det endnu.

Let beton

Anette og alle vores let betonkrukker

Let beton

Let beton krukker

Stentøjskrukker

Stentøjskrukker

Black soil fontæner

Black soil fontæner

Letvægtskrukker

Letvægtskrukker

Lava stentøjskrukker

Lava stentøjskrukker

Ny agent i Sverige

Vi er rigtig glade for at kunne byde Camilla Sandén velkommen som ny agent i Sverige.

Camilla er 1. juli startet som agent for Grama Design i Sverige, og kommer til at dække hele det svenske marked.

Camilla har erfaring med både salg og anlæg af have, så vi glæder os meget til at se hende udbygge det svenske marked, hvor hun allerede er i fuld gang med at kontakte nye såvel som gamle kunder.

Hvis du ønsker at kontakte Camilla, kan du få fat i hende på camilla@gramadesign.dk eller +46 (0)768-91 06 60.

Lækre krukke-køkkenhaver

Lækre krukke-køkkenhaver

Endelig er foråret på vej, og en god måde at få gang i forårsfornemmelserne på er ved at lave en lille køkkenhave, hvor du kan så de tidlige sorter.

Lige meget om du bor i lejlighed eller hus, så er det rart at have sin egen lille køkkenhave. Et godt alternativ til højbedet er at lave en smuk og hyggelig køkkenhave af krukker.

Du kan enten bruge en enkelt stor krukke, eller have en masse mindre krukker, hvor du planter salat og visse former for krydderurter, som kan tåle det tidlige forår.

Miks og match de mange forskellige designs og former som de smukke chokoladebrune terracotta krukker fås i.

Terracotta krukkerne er rigtig velegnede til dyrkning af grøntsager, da krukkerne er lavet af naturlige materialer. Leret som bliver brugt til Grama Designs terracotta krukker kommer fra Mekong Deltaet i Vietnam og krukkerne er bæredygtigt produceret, hvorfor man roligt kan anvende dem til sine grøntsager.

Grama Design søger freelance lagermand

Grama Design - lagermand

 

Hos Grama Design søger vi lige nu en lagermand.

Vi leder efter en frisk efterlønner eller freelancer med truckkort, som kan hjælpe med at tømme containere med havekrukker og pakke varer fra vores lager.

I højsæsonen (februar-april) har vi brug for hjælp ca. 3 dage om ugen. Uden for sæsonen vil det være efter aftale, men ca. 1-2 dage om ugen.

Vi har derfor brug for en fleksibel person, som kan finde ud af at arbejde selvstændigt og ikke er bange for at tage fat.

Til gengæld tilbyder vi et uformelt arbejdsmiljø, et job med masser af fleksibilitet og mulighed for at præge sin egen hverdag.

Hvis du syntes, at stillingen lyder interessant, er du altid velkommen til at kontakte os, for at høre mere.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Velkommen til Marianne

Velkommen til Marianne

Vi er rigtig glade og stolte af fra den 1. februar at kunne byde Marianne velkommen på holdet i Grama Design.

Nogle af jer vil helt sikkert genkende Marianne, som tidligere har arbejdet for Grama Design, og derfor ikke kun kender virksomheden, men også mange af vores kunder.

Marianne kommer til at sidde på kontoret, hvor hun vil tage sig af alt administrativt arbejde og logistik. Marianne vil dog også deltage på vores messer, hvor I derfor vil møde hende.

Vi er derfor rigtig glad for, at Marianne har takket ja til igen at blive en del af holdet, og håber at I vil tage rigtig godt imod hende.